Se mere her


  » Spændende malerier
 

Fotoudstilling


Udstillingsperiode 6. januar til den 24. februar i udstillingsgang 2

 

Brønden inviterede i 2011 indenfor til mange forskellige arrangementer og udstillinger for både børn og voksne.

 

Fotoudstilling fra arrangementer i 2011Man kunne bl.a. opleve en flot udstilling med en indisk kunstner, Kvindernes Internationale Kampdag med modeopvisning, en super 60'er fest, Ramasjang, Mads Christensen, Sufikoncert, en Bakkesangerinde, Fastelavn, julehygge med teater og klip, Ungdomsdemokratidag, flere flotte udstillinger fra Galleri NB og meget mere.

 

Brønden samarbejdede i 2011 bl.a. med Goethe-Institut Dänemark - det tyske kulturinstitut i København omkring den store Beatles udstilling "Baby's in black".

 

Trubaduren Mads Westfall valgte at have sin release party på sit nye album her i Brønden og havde taget sin bror Tue West med.

 

Ved folketingsvalget den 15. september bestod Brønden sin prøve som valgsted med stor tilfredshed.

 

Første del af Dansens Dage i Brønden var i 2011 en etnisk dansefest, hvor man selv kunne prøve de forskellige danse. Anden del bød på det store dansearrangement hvor forskellige danseskoler, danseforeninger, SFO'er og nogle af de unge der til daglig færdes i Brønden, optrådte for en fuld sal.

 

KulturWeekend var i 2011 igen i Brønden, denne gang med et indslag fra Brøndby Musikskole, hvor de yngste elever spillede afslutningskoncert til stor fornøjelse for de stolte forældre og det øvrige publikum.

 

I Brønden kan man også drømme - eller skrive om dem. Et spændende projekt med unge fra Brøndby Strand, der selv havde skrevet digte og noveller endte med udgivelsen af en flot bog med titlen "Drømme".

 

Måske er du selv med på et af de mange fotos.


Fotograf Sole.

 

 

Gå på udstilling i Brønden og se de flotte billeder o.lign i udstillingsgang 1 og 2.

 

 
 
 
 
 
Gå til brøndby kommunes hjemmeside

Brønden - Brøndby Strand Centrum 60 - 2660 Brøndby Strand - Tel.: 4328 2080
bronden@brondby.dk